TV2 på Tour

Give – Folkefest i hjulets tegn

Når TV 2 på Tour-karavanen rammer Give i det centrale Jylland d. 11.,12. og 13. juli, er der lagt op til tre forrygende dage i en by og et område, der summer af spændte forventninger og store ambitioner om at udnytte de tre dage i Tourens tegn til at skabe en sand folkefest for såvel byen, området og de mange gæster, der kigger forbi.

Et sandt mekka med masser af aktiviteter
Med udgangspunkt fra det smukke Torv i bymidten vil byens butiks- og foreningsliv sørge for, at den smukke gamle by med de krogede og kuperede gader vil køre med allerhøjeste puls – helt oppe på den store klinge. Hele bymidten med Torvet samt de tilstødende gader vil være forvandlet til et sandt mekka af aktiviteter for store og små, høje og lave, hurtige og langsomme, cykelfolk og ikke-cykelfolk.

Alle er klar til at sætte Give på landkortet
Give glæder sig helt ud af boksen til at være værter for 3 forrygende dage med folkefest, cykelløb og masser af live-TV fra Torvet. Alle er klar til at sætte Give og omegn positivt på landkortet. Alle er klar til at vise, at i Give, der kørere hjulene rigtig godt rundt, og det gælder både cykelhjul og Solhjul.