Vælg Give- der er grunde nok. Give- en by man vælger til for - Evig
En by med liv
Give er, med ca. 4.600 indbyggere, en af centerbyerne i Vejle Kommune med en positiv befolkningstilvækst, Give ligger i den nordvestlige del af kommunen og er med 55 special- og detailbutikker handelscenteret for kommunens vestlige område, læs videre her på siden
Som en udenbys gæst sagde i forbindelse med et besøg i Give: At komme til Give for at handle er som at komme til et storcenter – der er bare intet tag! Masser af gode butikker, side om side i hyggelige omgivelser!
Erhvervsgrunde
Give er en dynamisk erhvervsby med gode udviklingsmuligheder for både store og små virksomheder, infrastrukturen er i top med motorvejsforbindelse mellem Herning og Vejle, togforbindelser hver time, 18 min med bil og bus til Billund lufthavn. Der er ca. 80 virksomheder tilknyttet det lokale erhvervsforum. Kontakt kommunen for yderlig information på nedenstående link.
Byggegrunde
Der er mange gode byggegrunde tæt på skoler og idrætscenter både kommunale og private, se mere på nedenstående link.
Samlet idrætscenter
Byen har et fantastisk foreningsliv med to sportshaller, stadion, tennisbaner og gåafstand til golfklub, den nye idrætscenter blev indviet en 2. marts 2024
Kulturhus og bibliotek
Der er flere kunstforeninger samlet omkring bibliotek og kulturhus.
Børnehaver og dagplejere
Som tilflytter til Give behøver du/I ikke at være nervøs for om der er pasningsmuligheder til børnene, for Give har vuggestuer/børnehaver og privat dagpleje, og alle vil det bedste for dine/jeres børn.
Skoler
Byen har to skoler, Ikærskolen for 0-6 klasse og Søndermaksskolen 7-9 klasse.
Søndermarksskolen er ligeledes overbygningskole for eleverne fra Givskud Skole og Elkærskolen (Grønbjerg) fællesnavnet er Firkløverskolen
Moderne plejecenter
Stor plejecenter “Kastaniehaven” med plads til 78 beboer, forskellige størrelser lejligheder, centerbygning med masser af aktiviteter ikke kun for beboerne men for alle, mere på nedenstående links.
Solhjulet
Give har altid været befolket af ildsjæle og dette har resulteret i et af Danmarks smukkeste skulpturer, inspireret af et af de ældste hjul der er fundet i Danmark, hjulet blev fundet i Pilkmosen lidt uden for Give i 1948 og viste sig at være Europas ældste hjul fra 2775 og 2935 før vores tidsregning.
Pilkmosen ligge nabo til motorvejen der forbinder Give med hele Europa (hjulet)
Give er også kendt for alle sine skulpturer der er opstillet rundt i byrummet, der afholdes to årlige skulpturdage, på nedenstående link kan der læses meget mere.
Give kirke
Give er en gammel by, byens kirke kan føres tilbage til midten af 1100-tallet, læs mere om Give kirke på nedenstående link:
Dragon Niels Kjeldsen
Give har også sine egne helte, og den bedst kendte er Niels Kjeldsen der blev skudt af en tysk dragon ved Højen under en rekognoscering fra Vejle mod Kolding søndag den 28. februar 1864